Komarna Rejser kano-ture i Dalmatien nær Dubrovnik

Kanosafarien er et absolut højdepunkt.
Den
koster heftige 28 euro per person (halv pris for børn), men er hver en
cent værd. Vi har selv været på turen og har hørt fra hundreder af
andre, der har været med. Fælles for alle er, at de har haft en
fantastisk sjov dag.
Man mødes på en kaffebar ved en søbred ved byen Struge. Her bliver man
samlet op af guiden i en bus, som har kanoerne med på en
trailer. Man rasler derpå hen ad småveje i en halvtimes tid, indtil man
når safariens udgangspunkt i nærheden af Kravica Vandfaldene.
Her er det så tid til at få redningsvest på og finde ud af, hvem man
vil sejle med. Der er to mand i hver kano. Man er på vandet i omkring
tre timer med en pause midt på turen, hvor man kan købe en sodavand.
For de
fleste danskere vil et tykt lag
solcreme
og en god hat være et
klogt valg. Kom solcremen i lommen i tilfælde af, at du skal bruge
mere, mens I er på vandet.
Hver kano har en vandtæt tønde til sandaler/sko, telefon, kamera med
videre. Men vi hører desværre næsten hvert år om folk, der ødelægger
deres telefon eller kamera, fordi de skal have fat på noget i tønden,
mens de sejler.
Tønden er kun vandtæt, når låget er skruet på (!). Hav de
ting på dig, som du skal bruge og lad være med at åbne tønden, mens I
er på vandet.
Fra
turens start, sejler man 11
kilometer ned ad Trebizat Floden. Det
er både et smukt og et varieret landskab.
Man
sejler med strømmen, så man bruger stort set kun årene til at styre
med.
Det er nemt nok at huske, hvordan man styrer, når floden er bred og
flyder lige ud. Men når den pludselig snævrer ind og drejer, er der en
vis sandsynlighed for at mindst den ene af dem i kanoen padler i den
forkerte side, og så kanoen styrer hen imod det, som de prøver at
undgå.
Der er
som regel fem til otte kanoer med
på
turen og halvdelen ryger
sikkert i vandet til stor fornøjelse for alle andre. Der er en rigtig
god og opmærksom guide med og alle har redningsveste på. Det er derfor
ikke på nogen måde farligt.
Lige inden man når tilbage til kaffebaren ved Struge, skal man
igennem
den sidste lille forhindring: Et halvandet meter højt vandfald. Her er
det en god idé at sikre sig, at låget er på tønden!
Turen slutter her ved søbredden, hvor folkene bag safarien
er klar med
barbecue, så I kan få noget at spise. Barbecuen er med i turens pris.
Turen varer fire til fem timer.
I booker safarien gennem Vanja. Hvis I bor i Appartment Tedo,
kender I hende. Hvis
ikke, så er hendes telefonnummer 0915 268 292. Få fat på hende
så tidligt i jeres ferie som muligt, så I er sikker på at komme med. I
betaler hende tre euro for at lave aftalen. De resterende 24 euro skal
betales til guiden Marinko Previsic, når I møder ham inden safarien.
Trebizat Floden ligger lige på den anden side af grænsen til
Bosnien-Hercegovina så husk pas og papirer til bilen.
Af Jan Skov


Copyright © - Komarna Rejser, Denmark, tel.+45 2349 5880