Dubrovnik

Dubrovnik kaldes Adriaterhavets Perle og er på UNESCO’s liste over Verdens Kulturarv.

Den gamle by er omsluttet af lang bymur. Det er en middelalderby, hvor mange af gaderne er så stejle, at de simpelthen bare er trapper. Byen er fyldt med caféer, restauranter, tøjbutikker, souvenirbutikker, vogne, der sælger is. Man kan få mange timer til at gå med bare at gå rundt og kigge, sætte sig ned og få noget at drikke, rejse sig og bare gå rundt at kigge.

Hvis I lægger planer om, hvad I skal se, inden I tager derned, er der en overvældende risiko for at I planlægger for meget. Dubrovnik er nemlig et fantastisk godt sted at få tiden til at gå med ingenting.

Bymuren

Et hvert besøg i Dubrovnik bør begynde med en tur rundt på den 1940 meter lange bymur. Det er en rigtig god oplevelse, og det giver en fornemmelse af, hvor de ting, som man eventuelt vil se, ligger.

Når man går på murene og ser på kanonerne, får man en fornemmelse af, hvorfor der aldrig er en hær, som har angrebet byen med succes. Så tykke og så høje mure vidner nemlig om en by, der gik højt op i sin egen sikkerhed. I det femtende århundrede ønskede byens handlende, at der skulle åbnes en ny og femte port, som førte mod nord. Alle byens fire porte lå nemlig mod syd.

Byrådet inviterede derfor to af verdens førende byplanlæggere til fra de to bystater Ancona og Genova. De to herrer endte med at konkludere, at en nord-port ville være hensigtsmæssig, fordi den ville lette adgangen til byen. Dagen efter de var taget hjem igen, udtalte formanden for byrådet (Rector): - Lad det blive ført til protokol, at den port aldrig skal bygges.
Det blev den. Men først flere århundreder senere, da byen hørte til det Østrig-ungarske rige.

Det koster 50 kroner at komme op på muren, og det et must for alle, som besøger byen for første gang.

Sponza Paladset 

Dubrovnik var en handelsnation, der lå i konkurrence med Venedig om at være størst. Mange århundreder før alle andre forbød Dubrovnik handel med slaver. Efter de havde gjort det i 1418, begyndte republikkens skibe at sejle under et simpelt hvidt flag påmalet ordet "Frihed".

Republikkens skibe sejlede både til Afrika, Østen og til Amerika. Når de skibe vendte hjem, skulle de mødes standsmæssigt. Og det blev de. Paladset åbnede i 1522 som toldkammer, hvor alle de varer skulle fortoldes.

Arkitekturen er holdt i en simpel og afdæmpet renæssance stil, der er så typisk for byen. Arkitekten lavede også en af tilbygningerne på Dominikaner Klosteret. Sponza Paladset overlevede et stort jordskælv i 1667, som ellers ødelagde næsten alle andre bygningsværker i byen bortset fra ydremurerne. Jordskælvet dræbte 5000 indbyggere og blev enden på byens storhedstid.
I dag er der skiftende kunstudstillinger i paladsets gård. Paladset ligger på hovedgaden.

Orlandos Søjle

Søjlen står mellem St. Vlaho Kirken (Dubrovniks skytshelgen) og Sponza Paladset. Den er fra 1418 og symboliserer Dubrovniks ønske om frihed. Som nævnt i afsnittet om Sponza, var det det år, hvor byen forbød handel med slaver. Hvis du har hørt efter i historietimerne, ved du, at Danmark var det første land i verden, der forbød handel med slaver. Det er en sandhed med modifikationer. Danmark ophævede stavnsbåndet i 1788 og forbød handel med slaver i 1792. Men for ikke at ramme plantageejernes pengepung forblev slaveri lovligt. Mester skulle altså bare sørge for, at de slaver, han allerede havde fik nogle børn, så han ikke løb tør for gratis arbejdskraft. Danmark forbød først slaveri i 1846.
Så danske historiebøger mangler en fodnote om at Republikken Dubrovnik godt nok forbød handel med slaver 372 år (372 år!), før vi selv gjorde. Men det vælger bøgerne at se bort fra, fordi Dubrovnik i mellemtiden havde mistet sin status som selvstændig stat.

Venedig er heller ikke en selvstændig stat længere. Betyder det, at Marco Polo ikke var den første europæer i Kina? Columbus var også fra Venedig. Tæller det kun at han tog til Amerika, fordi han sejlede på et spansk skib, og Spanien eksisterer som land endnu?

På soklen af søjlen er der en ganske fint udhugget streg med tydeligt markerede ender. Det er en Dubrovnik Alen, 51,2 cm. Det siges at være længden af Orlandos underarm. Det mål blev brugt til både udmåling af tekstiler og bygninger. De smalle gader er f.eks 5 Dubrovnik alen brede. Orlandos sværd peger mod fjenden. Tidligere var det mod nord (Venedig), og efter borgerkrigen peger det mod syd (Serbien).

Onofrios Store Springvand

Det 16-kantede springvandet er fra 1444 og var en vigtig del af byens vandforsyning. Vandet kom fra en kilde, der ligger 20 km væk. Springvandet har også en lillebror, som I kan prøve at finde. Det er der endnu.

Dominikanerklosteret

Det ligger i den østlige del af byen. Der blev bygget på det fra slutningen af 1200-tallet og frem til jordskælvet i 1667. Der styrtede det totalt i grus, og de begyndte så at genopbygge det. Måske kiggede de på bymurene som overlevede og bestemte sig derfor til at bygge noget, der var mere solidt end det oprindelige. Klosteret ligner nemlig mest af alt en borg. Der er et bibliotek og et lille museum indenfor.

Franciskanerklosteret

Inde i klosteret ligger verdens tredjeældste apotek, som åbnede i 1317. Det fungerer stadig som apotek.

Rectors Palads

Paladset er en underlig blanding af gotisk- og renæssancestil. Sandsynligvis, fordi det blev slemt beskadiget i 1667. Læg mærke til søjlerne. Det er helt tydeligt, at de ikke er lavet samtidig. Paladset huser et museum med blandt andet mønter, segl og måleinstrumenter.

Lokrum

Lokrum er den nærmeste ø, som I kan se, når I du går oppe på murene. Ifølge legenden kæntrede Richard Løvehjertes skib i 1192, da han var på vej hjem til England fra et korstog. Han reddede sig i land på Lokrum og svor i taknemmelighed, at han ville bygge en kirke på stedet. Indbyggerne i Dubrovnik fik dog overbevist ham om, at han skulle bygge den inde i byen i stedet for.

På Lokrum ligger ruinerne af et benediktiner-kloster, som blev grundlagt i 1023. Hvorfor de ikke kunne overbevise ham om, at de skulle have kirken vides ikke. Benediktinerne startede en tradition med at bringe fremmede planter til øen. Det var en tradition som Dubrovniks skibe holdte fast i hele vejen op gennem republikkens historie, så der er planter fra hele verden spredt rundt på øen.

Ærkehertug Maximilan Ferdinand af Hapsburg var ikke blind for den unikke flora, og han byggede i 1859 et hus på øen og anlagde en smuk have, hvor man stadig kan nyde mange og sære planter. Der er også en del påfugle på øen. Huset er restaurant i dag (lad være at satse på, at den har åbent), og øen er et naturreservat med stier ud til alle afkroge. Der ligger fremragende strande flere steder. Hvis du er på vej hen til en og ser et skilt med "FKK", så er du på vej hen på en naturiststrand.

I højsæsonen går der en lille færge hver halve time mellem havnen i Dubrovnik (den du ser lige nedenfor bymuren) og Lokrum. Turen tager ti minutter. Forår og efterår sejler den en gang i timen.

Kørevejledning

Kør op til kystvejen og sving til højre, så kan du ikke ramme ved siden af.

Parkering i nærheden af den gamle by kan være et mareridt i højsæsonen. Når man har fundet en plads, skal man købe en billet i en af de gule kiosker, som sælger aviser og blade. Man skal markere dato og tid på billetten og ligge den synligt i forruden.

Det koster fem kuna i timen de fleste steder. Lige ved Pila Gate, ligger der en p-plads, hvor det koster 10 kuna i timen. Af samme grund er der her næsten altid frie pladser.

Gå til toppen af siden

Retur til forsiden