Udflugter fra det sydlige Dalmatien nær Dubrovnik


Mostar er en rigtig god dagsudflugt..
Mostar er grænsen mellem det katolske
Hercegovina og det muslimske Bosnien. Den tyrkiske indflydelse på byen
er tydelig, og hvis man skulle være i tvivl, er det muligt at købe
vandpiber, snabelsko og umiskendeligt orientalske smykker hos
gadehandlerne i den gamle by. Desuden kalder moskeerne til bøn de
obligatoriske fem gange om dagen.
Byen har i århundreder haft
været et lokalt centrum for kobbersmede. Det er i en sådan grad, at det
specielt på østbredden kræver solbriller at bevæge sig hen af gyder
proppet med kobber, der skinner i solen.

Den Gamle
Bro er Mostars varetegn og al turisme i byen foregår så tæt på den som
muligt. Broen spænder næsten 30 meter mellem to vagttårne. Tara Tårnet
på østsiden blev i sin tid også brugt som ammunitionsdepot, derfor er
tårnets væge tre meter tykke. Der er 21 meter ned til floden, og om
sommeren er der jævnligt lokale drenge, som stiller sig op på
rækværket. Her står de så lidt og samler mod (og sikrer sig, at der er
nogle piger, der kigger), inden de hopper i.
Når man kigger ned
fra broen, kan man se, at der er fyldt med store sten i vandet - med
mindre der er rigtig meget vand i floden i det tidlige forår. Så er der
kun vand, masser af vand at se. Når man ser de sten, kan det undre, at
der er folk, som faktisk hopper frivilligt. Men dem er der mange af. Og
naturligvis er der engang imellem nogen, som har ramt stenene i stedet
for vandet. Derfor kan det også undre, at det åbenbart ikke er forbudt
at hoppe. Men det er det ikke. Og det er tilsyneladende altid
populært..
Broen blev bygget af tyrkerne og stod færdig i
1566. Buen blev smadret i krigen i 1993 og åbnede, efter at tyrkiske stenhuggere havde
genopbygget den i 2004. Tårnene er de originale.

Moskeen
ligger ud til floden cirka halvanden hundrede meter nord for den gamle
bro. Moskeen er åben for besøgende og det er muligt at gå op i
minareten, hvis man køber en billet. Kvinder skal have noget at dække
håret med, og eftersom det er en fungerende religiøs bygning, bør både
mænd og kvinder undgå at vise alt for meget bar hud.
Moskeen
blev færdigbygget i 1618, men blev næsten jævnet med jorden i 1993. I
dag er den genopført, så den ligner originalen. Der er en smuk fontæne
i gården, hvor de troende skal vaske sig, inden de beder. Hovedrummet
er smukt med masser af farvede vinduer, der giver rummet et
behageligt lys. Der ligger også et lille museum og en souvenirbutik.
Når
man går rundt i byen, er der - specielt på den østlige bred - stadig
mange ruiner. Mange er nu næsten dækket af ukrudt, men man kan stadig
se skudhullerne. EU og andre organisationer har brugt svimlende summer
på at genopbygge byen. Derfor kan det måske virke mærkeligt, at man
ikke har brugt penge på at rive de bygninger ned, for de er
deprimerende at se på. Grunden er oftest uklare ejerforhold. Man kan
ikke rive noget ned, som man ikke ved, hvem ejer.
Hvis du vil vide mere om borgerkrigen, skal du klikke her
Husk pas og papirer til bilen.
Kør
til Metkovic og tag Vej 9 mod Mostar og Sarajevo. Det er en god vej, og
der er omkring 70 kilometer. Når du nærmer dig centrum er der skilte.
Parkering er lettes ved den store katolske kirke, hvis tårn er så højt,
at det kan ses vidt og bredt.
| Retur til forsiden |


Copyright © - Komarna Rejser, Denmark, tel.+45 2349 5880