Single rejser til Komarna i Dalmatien nær Dubrovnik

Som udgangspunkt kan man få alt i Kroatien. Der er ganske
udmærkede
supermarkeder og specialbutikker. Men når det er sagt, så vil man ende
med at bruge uforholdsmæssig lang tid på at lede efter ting, som man
måske lige så godt kunne have taget med hjemmefra.
Det er normalt at forretningerne holder lukket et par timer midt på
dagen. De holder så tilsvarende længe åbne. Alle supermarkeder har dog
åbent hele dagen og lukker normalt ikke før tidligst kl. 19:00
Supermarkedet i
Komarna har de mest almindelige ting: Is,
brød, pålæg,
shampoo, drikkevarer, oppustelige badedyr.
Man betaler for bekvemlighed. Det tager ét minut at gå
derhen, og de
tager en smule mere for det meste, end de gør andre steder.
De fleste fra Komarna gør deres indkøb i Neum.
Neum ligger ca. otte km syd for Komarna i Bosnien-Hercegovina. Momsen er lavere der, og derfor handler en masse af de lokale kroater også selv her. Akkurat som de danskere, der bor nede ved grænsen til Tyskland.
På hovedvejen ligger der et par forskellige små supermarkeder og gadehandlere. Tager man vejen ned til vandet, handler omsætningen hos de lokale mest om souvenirs og vaffelis.
Der På hjørnet af den første vej, der fører ind i landet, ligger der en CD-DVD-Spil-butik i underetagen. Der er med garanti ikke betalt til rettighedshaverne, men udvalget er imponerende og priserne er lavere.
Når
du kører fra Komarna mod Opuzen, er der et par supermarkeder på højre
hånd over for tankstationen, lidt længere fremme også på højre hånd ved
lyskurven er der et Tommy supermarked.
Inde i Opuzen er der et par mindre suprmarkeder og et par slagtere.
Fortsætter man mod Metkovic, ligger der en Lidl på højre side, lige
inden det sådan for alvor bliver til by. Den åbnede i 2007 og at dømme
efter populariteten, åbner der flere i området.
Metkovic er den store by i
området. I første lyskryds (fra
Komarna) kan
man dreje til højre. Hospital og skadestue ligger nu skråt foran til
venstre. Til højre ligger der et "stormagasin". Det har ligget der
siden slutfirserne, da det var byens stolthed. I dag ville det stadig
skille sig ud som noget topmoderne i et kommunistisk land. De har et
rimeligt udvalg. Også i tøj, sandaler, fodtøj mv.
Fortsætter man efter at være drejet i lyskrydset, kommer man til et
vej-T. Der ligger banker og et apotek, hvis man svinger til venstre.
Fortsætter man ned ad den vej, kommer man til en åben plads. På den
anden side af vejen, går der en stejl gade
op. Der ligger der en optiker og en tandlæge på venstre hånd.
Går man over pladsen og til venstre hen til hovedvejen, ligger der en
papirforretning på højre side. De er et af de bedste bud på at finde
printerpatroner, specialbatterier mv. Længere nede ad hovedgaden til
højre ligger en nyåbnet (2008) "China"-butik. Indehaveren er muligvis
China. Men lad være at være overrasket, hvis solbrillerne ikke er
Dolce& Gabbana eller taskerne Louis Vuitton. Men det er billig,
og der er et stort udvalg af mange forskellige ting.. Ikke bare
kopivarer.
Hvis man i stedet for at være svinget til venstre i vej-T'et ned mod
parkeringspladsen var svinget til højre, var man kommet til Sportska
(gaden, der løber langs stadion). Det er uden sammenligning byens puls.
Hvis der ligger andet end kaffebarer, har vi aldrig opdaget det.
Hvis man skal have fat på noget i området der tilnærmelsesvis minder om
et dansk butikscenter, skal man i Euro Shop (kendes også som Jure
Shop). Det ligger lige på den
anden side af floden inde i Bosnien. Tilbage til førstnævnte lyskryds.
Fortsæt til det næste.
Drej
til venstre over floden og fortsæt til den
første rundkørsel. Kør til venstre mod jernbanen. Lige før
jernbanen
drejer vejen naturligt til højre - det skal du ikke - drej til venstre
ned af en mindre vej og fortsæt ud af den indtil du kommer til en
grænseovergang. Du kan passere grænsen og parkere, eller hvis
du
har
glemt pas, så sving til venstre og parker her. Der er ingen der stopper
dig hvis du går over til fods.
Langs
landevejen ved Opuzen i retning mod Split, står der næsten altid en del
privatpersoner og
tilbyder deres egne hjemmelavede produkter. Sortimentet er frugt,
grønt, honning, olivenolie, vin og brændevin i forskellige afskygninger.
Det
er sikkert at købe hos dem. Vi har ikke haft uheldige oplevelser med
deres produkter, og du kan få lov til at smage inden du køber.
| Retur til forsiden |


Copyright © 2010 Komarna Rejser