Ferieboliger og single rejser til Komarna i Dalmatien nær Dubrovnik
|
|
Dubrovnik kaldes - ikke uden grund - Adriaterhavets Perle og er på UNESCO's liste over Verdens Kulturarv.
Den gamle by er omsluttet af en lang bymur. Det er en middelalderby, hvor mange af gaderne er så stejle, at de simpelthen bare er trapper. Byen er fyldt med caféer, restauranter, tøjbutikker, og souvenirbutikker. Man kan få mange timer til at gå med bare at gå rundt og kigge, sætte sig ned og få noget at drikke, og nyde indtrykket af den pulserende blanding af turister og lokale.
Dubrovnik var en handelsnation, der lå i konkurrence med Venedig om
at være størst. Mange århundreder før alle andre
forbød Dubrovnik handel med slaver. Efter de havde gjort det i 1418,
begyndte republikkens skibe at sejle under et simpelt hvidt flag med
ordet "Libertas" (frihed).
De fleste kommer ind i den gamle by gennem Pile-porten og står på hovedgaden (Stradun) foran Onofrios fontæne og Fransiskaner klosteret. Herfra fortsætter hovedgaden tværs gennem byen til den gamle havn.
Det 16-kantede springvand er fra 1444 og var en vigtig del af byens vandforsyning. Vandet kommer fra en kilde, der ligger 20 km væk. Springvandet har også en lillebror i Rectors Palace.
Inde i klosteret ligger et apotek, som åbnede i 1317. Det fungerer stadig som apotek, og der er en fin lille klosterhave og et museum hvor man blandt andet kan se det oprindelige interiør fra apoteket.
Efter en spadseretur ned af Stradun, bør et hvert besøg i Dubrovnik
indeholde en tur rundt på den 1940 meter lange bymur. Det er en rigtig
god oplevelse, og det giver en fornemmelse af, hvor de ting, som man
eventuelt vil se, ligger.
Når man går på murene og ser på kanonerne, får man en fornemmelse af,
hvorfor der aldrig er en hær, som har angrebet byen med succes. Man behøver ikke at gå hele vejen rundt, for der er
flere op- og nedgange, og der er flere steder hvor man kan købe is og
drikkevarer.
Et besøg på muren er et must
for alle, som besøger byen for første gang.
Paladsets arkitekturen er holdt i en stil, der er typisk for byen.
Sponza Paladset var byens told- og møntkammer og overlevede et stort
jordskælv i 1667, som ellers ødelagde næsten alle andre bygningsværker
i byen bortset fra yder-murerne. Jordskælvet dræbte 3000 indbyggere og
blev enden på byens storhedstid.
I dag er der skiftende udstillinger i paladsets gård, og et lille
museum for at mindes dem, der blev dræbt under serbernes belejring i
1991.
Søjlen står mellem Sv. Vlaho Kirken, og Sponza Paladset. Søjlen er
fra 1418 og symboliserer Dubrovniks ønske om frihed.
På soklen af søjlen er der en ganske fint udhugget streg med tydeligt
markerede ender. Det er en Dubrovnik-alen, 51,2 cm. Det siges at være
længden af Orlandos underarm og kaldes også en albue. Det mål blev
brugt til både udmåling af tekstiler og bygninger. De smalle gader er
f.eks fem Dubrovnik-alen brede. Orlandos sværd peger mod Venedig, som
var ærkefjenden.
Paladset blev slemt beskadiget af jordskælvet i 1667. Læg mærke til søjlerne. Det er helt tydeligt, at de ikke er lavet samtidig. Paladset huser et museum med blandt andet mønter, segl og måleinstrumenter. Der er en fin lille museumsbutik, som også har sin egen adgang fra siden af bygningen.
Det ligger i den østlige del af byen. Der blev bygget på det fra slutningen af 1200-tallet og frem til jordskælvet i 1667.
Der styrtede det totalt i grus, og de begyndte så at genopbygge det igen. Måske kiggede de på bymurene som overlevede og bestemte sig derfor til at bygge noget, der var mere solidt end det oprindelige. Klosteret ligner nemlig mest af alt en borg.
Godt gemt for enden af Stradun, ligger den gamle havn. Herfra tager turister på sejlture rundt om bymuren og til de nærliggende øer. Havnen er et smukt sted at sidde med en drink eller en is og se livet passere forbi. Der ligger ofte et krydstogtskib for anker ved den gamle havn i læ af øen Lokrum. Når der gør det, er der en livlig trafik af småbåde der fragter passagerer i land.
Lokrum er den nærmeste ø, som du
kan se, når du går oppe på murene eller sidder i havnen. Ifølge
legenden kæntrede Richard Løvehjertes skib i 1192, da han var på vej
hjem til England fra et korstog. Han reddede sig i land på øen og svor
i taknemmelighed, at han ville bygge en kirke på stedet. Indbyggerne i
Dubrovnik fik dog overbevist ham om, at han skulle bygge den inde i
byen i stedet for. På Lokrum ligger ruinerne af et
benediktiner-kloster, som blev grundlagt i 1023.
Ærkehertug Maximilan Ferdinand af Hapsburg var ikke blind for øens
skønhed, og han byggede i 1859 et hus på øen og anlagde en smuk have.
I højsæsonen går der en lille færge hver halve time mellem havnen i
Dubrovnik og Lokrum. Turen tager ti minutter. Forår og efterår sejler
den en gang i timen.
Parkering i nærheden af den gamle by kan være et mareridt i højsæsonen. Når man har fundet en plads, skal man købe en billet i en af de gule kiosker, som sælger aviser og blade, eller i en automat.
Et stykke fra den gamle by, og højt oppe er der en underjordisk parkering hvor der altid er god plads. Den er let at finde, sikker, og det giver vældig god motion at gå tilbage til bilen.
GPS
koordinater for steder i det sydlige Dalmatien
Copyright © - Komarna Rejser, Denmark, tel.+45 2349 5880